
Sæson 2025/26
PRIS
Pris pr rate* | |
25 min solo | 1400 kr |
25 min solo - for elever over 24 år | 1925 kr |
To generationer | 1630 kr |
* 4 rater pr skoleår (okt., dec., feb., apr.)
Opkrævning kommer i E-boks til betaling d. 1. i måneden.
Læs om mulighed for delvis friplads
Cello
Instrumentet:
Celloen er det store dybe strygeinstrument, hvor man sidder ned og spiller. Celloen har en vidunderlig mørk klang. Man skal øve sig på instrumentet, helst lidt hver dag, men ellers tre gange om ugen. Man lærer både at spille på øret – altså udenad – og også at læse noder.
Den er brugbar i mange musikgenrer: Folkemusik fra mange lande, klassisk musik samt jazz-, pop- og filmmusik.
Soloundervisning er minimum 25 minutter om ugen, da celloen både skal pakkes ud og stemmes, og der skal justeres på, hvordan eleven holder instrument og bue hele tiden.
Sammenspil:
Cello har en vigtig rolle i strygersammenspil.
Vi tilstræber at man deltager i sammenspil så hurtigt som muligt. Din lærer kan vejlede i, hvornår du kan komme med i Horsens Strygerne, som øver onsdage. Der er tre forskellige niveauer kan man deltage på. Din lærer kan fortælle dig, hvad du skal kunne for at komme med på de forskellige niveauer.
Det er gratis at gå til sammenspil, når man går til cello.
Alder:
fra 6 år
Sted:
Kulturstationen
Andet:
Celloen skal passe i størrelse, så man lærer at spille på et lille instrument og skifter så ud efterhånden, som man vokser. Det anbefales at leje instrumentet af musikskolen, da de yngste kommer til at skifte til større instrument 3-4 gange, og musikskolen udlejer gode kvalitetsinstrumenter samt står for vedligeholdelsen.
Andet: Tilbydes også på Kulturstationen som To generationer-fag for elever fra 1. klasse med mor, far eller bedsteforælder. Læs mere HER
Tilmeld

Kontakt os
Du er velkommen til at kontakte os, for at få råd i forhold til valg af fag. Du kan også bruge supersøgeren øverst på denne side til at fremsøge mulige tilbud i forhold til alder og ønsket undervisningssted.
Ring til kontoret på telefon 76 29 31 05