Skip to the content

Rasmus Lykke Stenstrop - baslærer

Rasmus Lykke Stenstrop

Horsens Musik- og Balletskole er stolte af, at vi modtager mange nyuddannede ansøgere. Det giver os en mulighed for at byde velkommen til dem, som vi ser et helt særligt potentiale i. Rasmus Lykke Stenstrop er en musikalsk dynamo, der kommer med god erfaring på trods af sin unge alder. Han er aktiv musiker i nogle spændende band-projekter, og er meget nysgerrig på kreative processer og nye digitale muligheder. Vi håber på at kunne bringe disse spændende muligheder i spil.
En varm velkomst til Rasmus, som ny underviser i elbas og sammenspil.

Thomas Larsen Späth, Musikskoleleder

Rasmus:
Hej! Jeg hedder Rasmus og jeg ELSKER musik, og en af de fedeste måder, at komme i kontakt med musikken på, er selvfølgelig ved at vælge at spille det objektivt bedste instrument; bas :-) Jeg er selv udøvende musiker og underviser, og er uddannet fra Det Jyske Musikkonservatorium i 2022. Jeg har stået på alt fra festival-scener og på live tv til de helt små spillesteder, og har der spillet alt fra benhård fusionsjazz og indie-pop/rock til elektroniske set-ups, blød pop og cover-musik m.m. - jeg er ikke kræsen! Denne erfaring vil jeg gerne hive med ind i øvelokalet med mine elever. Det er vigtigt for mig, at musik er et kreativt fag, og derfor kommer vi også til at inddrage komposition og evt sangskrivning i undervisningen. Det er fedt at spille et riff man selv har lavet, eller at spille en sang live man selv har været med til at skrive, og den glæde skal vi have med. Udover at lære om alle de fede bands og bassister og hvad de spiller, kan vi også prøve kræfter med at indspille bas på min computer, lege med effektpedaler og snuse til det at spille bas på en synthesizer. Vigtigst af alt skal vi have det sjovt, og udforske DIN passion og interesse for musik, hvorend den tager os hen! Håber vi ses :-)